Jeg har skrevet det her indlæg til iværksættere og aspirerende iværksættere i håb om at flere stiller spørgsmålstegn til deres motivation ved at være iværksætter og specielt hvorvidt det er nok “bare” at tjene penge.

The 4-hour Work Week er, uden tvivl, den bog der har haft størst indflydelse på mig som iværksætter. Jeg læste den første gang i 2008, og det vente fuldstændig op og ned på mine tanker. På det tidspunkt var jeg rimelig overbevidst om jeg bare skulle fortsætte på mit studie, score nogle gode karakterer, og få et godt-betalt job. Jeg troede ikke rigtig på jeg kunne blive iværksætter. Men bogen gav mig troen på det kunne lade sig gøre, og lysten til virkelig at gå efter det. Jeg drømte om at rejse verdenen rundt, dykke, surfe, og måske bosætte mig et sted, og ellers arbejde når jeg havde lyst samtidig med pengene røg ind på kontoen. Efter jeg havde læst bogen tænkte jeg 80/20 princippet ind i alt hvad jeg lavede selvom jeg ikke havde min egen forretning i endnu. Jeg blev fanatisk omkring hvordan jeg kunne få max output fra mindst muligt input. Det galt både studiet og mit arbejde.

 

5-timers arbejdsuge på min kandidat

Inden min kandidat læste jeg 3-4 bøger omkring hurtiglæsning og mind mapping. Det tog mig fra en læsehastighed på ca 150-200 ord/min til 500 ord/min i faglitteratur. Jeg underviste bl.a. i hurtiglæsning 1 års tid.  På det første semester på min kandidat tog jeg til Barcelona i 6 uger + 2 uger til Thailand, fordi jeg kunne aflevere de første eksamener som rapporter online. Jeg kan huske jeg fik 12 i den rapport som jeg lavede i flyet på vej til Barcelona. Jeg havde slet ikke læst pensum, men i stedet lavede gamle eksamensopgaver 2 uger før første eksamen. Jeg brugte ca. 5 timer per uge på at læse, og var kun til timer de første par uger. Jeg kender kun en håndfuld af dem jeg gik på årgang med. Jeg kom hjem 2 dage inden de 3 eksamener jeg havde lige før jul. Fik 7, 4 og 10. Men jeg havde også være på 2 måneders ferie. Jeg var tilfreds 🙂

 

Første erfaring med outsourcing

Da jeg kom hjem blev jeg ansat i Slideshop. Målet med min opgave var rimelig simpel: Få lavet nogle produkter i en fart og vækst. Jeg var ansat med mulighed for at blive medejer hvis jeg gjorde det godt. Det, sammen med min nye iværksætter motivation, gjorde mig sulten, og jeg arbejdede også hårdt for at få det til at blive en succes. Studiet blev (endnu mere) nedprioriteret, og jeg havde fuldt fokus på arbejdet. Allerede efter et par måneder ansatte jeg en assistent fra Indien, Gaurang. Jeg betalte ham fra egen lomme, da jeg ikke synes at kunne argumentere for hvorfor han skulle ansættes lige nu. Han blev hurtigt 100-meter mester i support, så jeg kunne fokusere på optimering af websitet og online markedsføring.

Vi havde sat nogle aggressive omsætningsmål op. Min løn, bonus og medejerskab afhang af dem. Jeg ville nå dem. Jeg vurderede chancerne for at få succes var største med Google Adwords (80/20). Jeg brugte alt min tid på lave kampagner og optimere dem. Min indiske superhelt stod nu for supporten, produktupload og produktbeskrivelser. Efter nogle måneder foreslog jeg de andre, om vi ikke skulle ansatte en til supporten – det blev Gaurang. Vi nåede vores omsætningsmål. Det var for vildt. Mit første “rigtige” startup, og vi nåede i mål. Min løn steg, og jeg blev medejer. Det var stort for mig, men det var ikke tilnærmelsesvis en 4-timers arbejdsuge. Vi satte nogle nye mål for væksten. Jeg kunne få endnu mere ejerskab og endnu højere løn. Men det motiverede mig ikke specielt meget. Jeg havde nået det nivueau, indkomstmæssigt, som jeg kunne leve rigtig fint på. Nu handlede det om at frigøre tid, opleve, og leve drømmen om en 4-timersarbejdsuge.

 

Forsmagen på 4-timers arbejdsuge – Project Getaway

I slutningen af 2010 tager jeg til Project Getaway  – en måneds bootcamp for iværksættere på Bali. Inspirationen til selve konceptet var også kommet fra Tim Ferriss. Det var en super fed måned. Jeg fik arbejdet en del, men idet man ikke skulle tænke på hverken rengøring, madlavning, tøjvask, indkøb eller familiearrangementer, så var der rigeligt tid til at lave andre ting. En forsmag, dog med lidt flere arbejdstimer. I samme periode begyndte vi at benytte os af en Indonesisk freelancer – Ervo. Han tog fra Malang til Bali for at vi kunne mødes. Det var starten på Slideshop’s indonesiske team, som senere blev til 24Slides.

I løbet af 2011 får vi ansat 3 nye designere og en kundesupport i Indonesien. Vi tager derned og finder et kontor til dem, så de kan sidde sammen. Heneover sommeren taler vi om hvorfor vi ikke bare lukker ned i Danmark. Vi ville skære en stor omkostning væk, og jeg kunne samtidig tage til Indonesien, bygge teamet op og komme et skridt nærmere drømmen om at bosætte mig i udlandet.

 

Destination Bali

Fra tanke til handling. Vi fyrer teamet i DK, ansætter en dansk designer, som skal med til Indonesien. Natascha tager orlov fra arbejde, og nytårsaftens dag sidder vi i flyet uden en returbillet. Vi bosatte os på Bali, som kun lå 50 minutter i fly fra kontoret. Den første uge gik med at finde et sted at bo. Vi fandt en freaking awesome villa med to soveværelser og tilhørede badværelse, og selvfølgelig pool i midten.

Siden jeg læste The 4-Hour Work Week i 2008 drømte jeg om at bosætte mig et andet sted. Nu stod jeg på Bali med Natascha, en fin indkomst, og et job, hvor jeg selv kunne bestemme hvornår jeg arbejdede. Vi ansatte en maid som lavede frokost, aftensmad, gjorde rent, købte ind og ordnede vores vasketøj. Der var ingen distraheringer, ingen indkøb, tøjvask, rengøring, eller madlavning. Drømmen var blevet til virkelighed. Frihed. Bali. Sol og strand – what more can you ask for?

 

Illusionen om en 4-timers arbejdsuge

Jeg var taknemmelig, men det var ikke som jeg havde regnet med. Jeg fandt ud af, at det hurtigt blev kedeligt at ligge på stranden. 30 grader og sol tager du for givet efter et stykke tid, og i stedet bliver du taknemmelig for en god AC. Jeg havde mange dage, hvor jeg fik følelsen af at jeg spildte min tid ved at besvare nogle emails, løbe en tur og måske gå ud og spise om aftenen. Jeg fik følelsen af at jeg var ligegyldig og ikke udnyttede mit potentiale. Følelsen af at blive udfordret var væk. Min udvikling gik i stå. Jeg blev udisciplineret og ustruktureret. Jeg havde altid troet, at drømmen var friheden der fulgte med at være iværksætter. Friheden, står stadig på listen, men ikke alene. Vi er alle sammen unikke på en eller anden måde. Vi kan, hvis vi vil, sætte vores præg på verdenen i større eller mindre grad. Det er for mig noget af det vigtigste (og sværeste), ved at være iværksætter. Det er samtidig også noget der giver motivation udover det at sætte sig et mål, opnå det, og sætte sig et nyt.

 

Det er meningsløst at have et mål om at arbejde så lidt som muligt medmindre du hader dit job, og det er de færreste iværksættere der gør det. Det er også vanvittigt spildt talent, for hvis du formår at sætte en forretningen op, hvor du kun behøver arbejde 4 timer per uge, hvilken forskel ville du så kunne gøre med 30, 40 eller 50 timer om ugen? Du risikerer at blive ekstrem udisciplineret og umotiveret. Det blev jeg. Og lige udover at være depressiv, så kan jeg ikke forestille mig et værre state of mind end at være umotiveret. Jeg tænker tilbage på min tid på CBS, hvor vi kunne arbejde non-stop i 48 timer, fordi vi bare ville være de bedste. Ingen højere formål, bare hårdt arbejde. Jeg tænker tilbage på uger, hvor jeg arbejdede op mod 70-80 timer for at nå de mål vi havde sat i virksomheden. Jeg er ikke kommet i nærheden af den indsats i lang tid. Min periode som lifestyle iværksætter har gjort mig vant til at mindre kunne gøre det. Idag er jeg motiveret, men mangler disciplinen. Det er ligesom en muskel; hvis du ikke træner den, så bliver du bare svag.

 

Hvorfor er du iværksætter?

Det spørgsmål stiller jeg mig selv flere gange om ugen. Jeg har ikke fundet “svaret”, men så længe jeg bliver klogere. Jeg er iværksætter fordi jeg føler det er derigennem jeg, som person, kan udvikle mig mest og gøre den største forskel for mig selv og andre. Friheden til at opleve er stadig en vigtig faktor, specielt efter jeg er blevet far. Og efter at Natascha også er blevet iværksætter, leger jeg med tanken om at tage helt fri i 3-4 uger. For ligesom at vand smager bedre efter en hård løbetur, så “smager” oplevelser også bedre, hvis du arbejder hårdt for det.

Jeg er fuld respekt for hvis dit mål er at få en passiv indkomst og arbejde så lidt som muligt. Der er uden tvivl en fantastisk mulighed for at lære at arbejde smartere. Det giver mening, hvis du har en plan om at bruge den tid du får til rådighed på noget meningsfuldt. Det kunne fx. være at starte en anden forretningen der ikke giver penge på kort sigt, eller arbejde med noget andet, som du ikke umiddelbart tjener penge på, men som giver mening for dig. Men mit bedste råd blot, at tænkte rigtig meget over hvorfor du er eller gerne vil være iværksætter. Det kan give mere frihed, men det kan også give mindre. Og hvis dit mål er at arbejde så lidt som muligt, så tænk rigtig meget over hvordan du så vil bruge din tid.