Refleksioner fra mit 3. år som far

Dette er et udpluk af min journal, som jeg efterfølgende har valgt at justere og dele offentligt, i håbet om at andre forældre (og kommende) også tager sig tid til at reflektere inden det er for sent.

Jeg tænker bl.a. over hvordan den tid vi har med børn påvirker deres fremtid? Hvordan influerer vi vores børn, når vi er sammen med dem, men ikke er tilstede? Er det virkelig mere tid vores børn har brug for? Hvordan kan vi få mere overskud til vores børn i hverdagen med job og personlige mål?

Julen 2015

Julen 2015

Den 17. november 2015

Idag har jeg været 2 uger væk fra min familie. Jeg er i Indonesien, hvor designteamet fra 24Slides sidder. Jeg er typisk hernede 2 gange om året – en vigtig tid for mig selv og teamet. Modsat tidligere, bruger jeg tiden udenfor kontoret 100% alene med undtagelse af nogle cykelture med en lokal cykelklub. At være er alene er noget jeg stort set aldrig er i DK, efter jeg har fået børn. Det er første gang jeg er afsted efter Louis blev født i april. Det har være ekstra hårdt, og både Nat og jeg føler os begge utrolig drænet for energi. Derfor har jeg brugt noget tid til på at tænke over hvordan jeg har været som far siden vi fik Liva og hvordan jeg bliver den bedst mulig far for mine børn. 

Tiden med vores børn

En af de spørgsmål jeg har stilt mig selv er hvordan den tid vi bruger med vores børn påvirker deres fremtid? Det er både fascinerende og skræmmende, at den tid vi bruge med vores børn kommer til at forme dem som mennesker. Når jeg sidder og kigger på Louis eller Liva, så tænker jeg: “Jeg kender mine egne fejl, mine begrænsninger, hvor jeg tror på mig selv, og hvor jeg ikke tror på mig selv. Her er et menneske, som jeg har muligheden for at være med til at bygge op. Hver sekund, påvirker mine handlinger og ord dem. Jeg kan få dem til at tro på sig selv eller tvivle.”. Det er det man kan kalde et ansvar :) Men hvor meget er det egentlig vi kan påvirke vores børn udover det genetiske? Jeg har ikke svaret, men der er nogle indikationer, der får mig overbevist om, at det er mere end de fleste tror.

Vidste du fx at antallet af ord Louis, som nu er 7 måneder, hører i løbet af en dag, influerer hans IQ. Prøv at tag et kig på grafen nedenfor. Et barn der har hørt mellem 10-15 millioner ord, når de er 2 år har en gennemsnitlig IQ på 79. Børn der har hørt 45 millioner ord har en IQ på 117. Det skulle, hvad jeg kunne læse mig frem til, udligne sig senere i livet (19-20 års alderen), men tænk på hvor mange ting det kan påvirke fra år 2-19. I det samme studie mener de at forældrene “former” deres børn så meget, at det er med til at skabe økonomisk ulighed. En af deres findings var, at børn fra familier der får sociale ydelser (welfare families) i snit fik to negative forbud for hver positive opmuntring, hvorimod “professionelle familier” (som nok svare til en form for overklasse) hører 6 positive opmuntringer for hvert negativt forbud. Jeg forestiller mig, at det påvirker børns selvtillid og troen på at ting kan lade sig gøre. 

2DA0DED100000578-3282729-image-a-21_1445428793904

Jeg stødte forleden ind i en artikel fra Politiken, hvor en lærer der besøger en 5. klasse får eleverne til at græde efter han stiller dem spørgsmål omkring hvad de savner mest. De græder, fordi de føler mangel af nærvær derhjemme og savner deres forældre. Jeg kender ikke til validiteten af artiklen, men det fik mig da til at tænke på hvad Liva hun ville svare, når hun om et par år starter i skole, og hvad jeg kan gøre for hun i hvert fald ikke savner nærvær. Jeg har tænkt at jeg vil sørge for planlægge far-datter tid, fast hver uge. Ud af huset, kun os to.

Konsekvenser af tv, iPad, m.m.

Vi kender stadig ikke konsekvenserne af nutidens teknologi. Det har ikke eksisteret i lang nok tid til at vi kan være sikre på noget. Jeg forestiller mig, at der, som alt andet nyt, er positive og negativer konsekvenser.  Hvad betyder det fx. at vi som forældre tjekker facebook, instagram og emails mens vi er sammen med vores børn? Selvom det kun er sekunder af gangen, så er vi ikke tilstede. Vi er rollemodeller for vores børn, ligegyldig om vi er tilstede eller ikke tilstede. Så selvom vi ikke kender konsekvenserne af vores teknologi, så ved vi at vores børn vil spejle os. Og derfor tror jeg også på, at jo mere tid vi bruger med vores børn, hvor vi ikke er tilstede, jo dårligere bliver vores børn til at være tilstede. Jeg tror på at vores børn vil have endnu sværere ved at være tilstede og koncentrere sig om én ting af gangen senere i livet, og det har jeg ikke lyst til at give videre. Det digitale univers bliver hvert år klogere og klogere på hvad vi gerne vil se og læse. Og det betyder også, at det kommer til at kræve endnu mere at være tilstede. Jeg tror på vi skal lære vores børn vigtigheden i at være tilstede, ved selv at være det. Vigtigheden ved at kunne koncentrere sig om én ting, ved selv at gøre det. 

Kvaliteten af tiden med vores børn

Når jeg træner, så tænker jeg på værdien af et træningspas frem for længden. Fx, har jeg fundet ud af, at det typisk har en større effekt på min form, hvis jeg skruer lidt ned for længden og op for intensiteten frem for et langt træningspas med lav intensitet. Det sidste tager mere energi og gør mig derfor træt og umotiveret efterfølgende.

Jeg tror på det samme ift den tid vi bruger med vores børn. Liva (3 år) vil til hver en tid få mere ud af at, vi sad og byggede Lego sammen i 30 minutter, end at vi sad sammen i sofaen med hver vores iPad i 2 timer. Med andre ord, så tror jeg på hvad vi laver med vores børn er langt vigtigtigere end antallet af timer vi er sammen med dem.

Det helt store spørgsmål er dog, hvordan vi får overskuddet til at være mere tilstede med vores børn? For jeg kender ingen der kan være tilstede 100% af tiden. Der vil altid være tidspunkter, hvor vi ikke har overskud. Det er selvfølgelig naturligt, men det betyder ikke, at jeg bare vil acceptere det. 

Hvordan får vi mere overskud til vores børn?

Generelt, synes jeg vi mangler et fokus på den del. Jeg støder ofte ind i artikler omkring at vores børn er for lang tid i institution, sidder for lang tid på iPaden, og at vi ikke er nok sammen med vores børn. Det er sikkert også rigtigt, men det er svært for mange familier at lave om på deres arbejdstider eller ligepludselig have super overskud, når man kommer hjem fra arbejde. Hvis vi ikke har overskud fordi det har været en presset dag på jobbet, så er er tiden ikke noget værd, når vi kommer hjem, i værste tilfælde negativ, fordi man hurtigt mister tålmodigheden og påvirker negativt, ved at skælde ud eller være kort til hovedet. Studiet ovenfor viser netop hvor store konsekvenser det har. 

Hvordan man får overskud i hverdagen er meget individuelt. For nogle, vil det kræve store ændringer, fx at skifte job, men for de fleste, inkl. mig selv, så ville små ændringer kunne gøre en stor forskel tror jeg.

Jeg har listet en række ting, som jeg på et eller andet tidspunkt i mit liv har oplevet har givet ekstra energi i hverdagen:

  • Få 8 timers søvn,
  • Spise en fuld tallerken med grønt eller juice,
  • Spise mindre kød, specielt rødt,
  • Drikke 6-10 glas vand,
  • Begrænse kaffe til 2 kopper,
  • Få pulsen op i +10 minutter,
  • Tag et koldt bruse- eller isbad,
  • Meditere (har brugt en App der hedder Headspace)

Jeg tror det er vigtigt, at reflektere over hvad der kan dig selv mere overskud. Lad os sige du på en skala fra 1-10 føler du har 6 i overskud, når du kommer hjem. Hvad er det der gør du ikke er på 9 eller 10? Er du træt? Tænker du på arbejde? Kan du ikke overskue at tage beslutninger?

For mig, er det typisk mangel på mentalt overskud. Jeg har ikke overskud til at tage beslutninger når jeg kommer hjem. Og er derfor heller ikke til stede i den grad jeg har lyst til.

16. januar 2016

Jeg har den seneste uge prøvet at have fokus på at afslutte arbejdet inden jeg tager hjem samt mediteret om morgenen, når jeg kører i metro. Det har faktisk betydet, at jeg er kommet lidt senere hjem end normalt, men til gengæld har jeg følt langt større overskud og bedre energi. En af dagene besluttede jeg mig for at hente Liva og tage i svømmehallen direkte efter. Kæmpe hit for os begge. 

Jeg kunne godt tænke mig at udfordre dig: prøv at reflektere over din egen hverdag – hvordan er dit overskud? Hvad kan du gøre bedre i hverdagen, som kan influere dine børn positivt? Vælg én ting, som du gerne ville prøve i bare 2-3 dage, og evaluer på skrift; lav en lille note hver aften, og skriv ned hvad du har gjort.

Hver dag planter vi frø

Jeg forestiller mig nogle gange, at de små ting vores børn ser os gøre hver dag, er små frø der vokser sig store en dag. De frø vi planter kommer til at forme vores børn, og jo sundere frø vi planter, jo mindre ukrudt er der plads til. Tænk på, at du kan plante et frø der lærer dine børn at være tilstede, bruge deres kreativitet, tro på sig selv, tænke selvstændigt, og at acceptere sig selv og andre, som de er.

Vi er sgu gode nok :)

Og her til sidst, så synes jeg der er brug for et klap på skulderen til alle os forældre. Nettet er fyldt med artikler der får mig til at tænke, at jeg er en dårlig far. Det er ikke meningen med den her. Jeg er på ingen måder en perfekt far. Tror heller ikke vi skal stræbe efter det. Man skal have fejl, og det skal vores børn også. Lige nu, er du den bedste far eller mor du kan være for dine børn. Vi gør allesammen vores bedste hver dag med den energi vi har. Men det er sundt en gang imellem at stoppe op og reflektere. For vi kan altid blive bedre, og små ændringer kan gøre en stor forskel hvis de bliver repeteret hver dag.

See all posts »